DBU og Spillerforeningen satte sig sammen for at finde løsning på en lønstrid. Uden succes. I stedet er parterne nu længere fra hinanden end nogensinde.

Lønstriden mellem DBU og Spillerforeningen, der repræsenterer landsholdsspillerne, nåede i går et dramatisk højdepunkt – og et nyt lavpunkt i forhold til at finde en løsning.

Det var lykkedes parterne at sætte sig ned ved samme bord for at diskutere et kompromis. Det duftede af en løsning. Men ved middagstid i går sendte Spillerforeningen en pressemeddelelse ud, hvor landsholdsprofilerne Daniel Agger, Lars Jacobsen og William Kvist – i en hidsig tone – pegede fingre ad DBU. Og så var forbrødringen med ét erstattet af sammenbrud.

Forbundet var ifølge spillerne slet ikke mødt op for at række en forsonende hånd frem. DBU havde kun sat sig til bords for at trumfe målet om individuelle spilleraftaler igennem.

»DBU ville ikke forhandle ud fra en kollektiv aftale, som var grundlaget for, vi overhovedet mødtes. Det kunne de slet ikke, sagde DBUs direktør onsdag. Det er jo besynderligt, at de DBU-folk, som sendes til forhandlinger onsdag, ikke kan forhandle. Det er jo mest af alt spild af tid for alle parter,« lød det eksempelvis fra William Kvist.

Men hos DBU kan man slet ikke genkende spillernes påstand.

»Det er desværre forkert. Jeg føler, at spillerne er blevet fejlinformeret af Spillerforeningen på dette område. Spillerne har jo ikke været med til mødet, hvilket er et ret vigtigt forhold. DBU har nu i halvandet år presset på for at få spillerne med til møderne. DBU er ikke mødt op med ultimative krav til dette møde,« siger DBUs kommunikationschef, Jakob Høyer.

Hvilket mandat var DBU-direktør Claus Bretton-Meyer mødt op til forhandlingerne med? Hvad havde han at forhandle med?

»Han har fra DBUs bestyrelse et mandat, der handler om at lave en aftale, der tager hensyn til, at økonomien er presset. Men hvad der konkret foregår inde ved forhandlingsbordet, det synes jeg, at vi skal lade forblive dér – indtil vi har fundet en løsning.«

Havde han mandat til at lave en kollektiv løsning?

»Vi bliver nødt til at koncentrere os om, hvad det er for en løsning, før vi kalder den kollektiv eller individuel. DBU ønsker at lave en aftale, hvor alle spillerne får det samme – både i forbindelse med billetindtægter og sponsorindtægter. Vi skal lave en aftale, der er billigere end den nuværende, fordi DBUs økonomi desværre er ekstremt presset, da vi ikke har de samme indtægter som tidligere.«

Så det er ikke individuelle aftaler, I stiler efter?

»Vi har tilbudt, at alle aftaler er fuldstændig identiske. Den aftale, der ligger foran spiller 1, 2 og 3, om det er en erfaren spiller med otte års landsholdserfaring, eller om det er en debutant, indeholder nøjagtig de samme vilkår. Det er nøjagtig den samme tekst, de skriver under på. Det, som DBU har behov for, er større fleksibilitet i forhold til sponsormarkedet. Vi vil gerne have den enkelte spiller til at skrive under, så vi ikke hele tiden skal ind og spørge Spillerforeningen om lov, når vi vil lave en fan-aktivitet eller en ny film med spillerne.«

Der er ifølge DBU aftalt tre nye møder – torsdag 12. marts, fredag 13. marts og mandag 16. marts – selv om det endnu er uvist, om Spillerforeningen vil dukke op til disse.