Liam Ridgewell fra West Bromwich Albion bruger pengesedler som toiletpapir.

På toilettet skal vi jo alle en gang imellem, og en gang imellem er det også for mændene nødvendigt at bruge toiletpapir bagefter - og dog.

Der er jo andet papir, der kan bruges til den beskæftigelse.

Sådan syntes Liam Ridgewell fra West Bromwich Albion i hvert fald at tænke. Da fodbold-proffen var færdig med sit forehavende tog han i hvert fald en 20-pund seddel (små 200 kr.) og brugte den til at tørre sig med.

WBA-forsvarsspilleren havde spredt en masse 20-pund-sedler ud på gulvet, og så havde han ellers samlet én af dem op i stedet for at bruge toiletrullen.

Det var efter sigende et væddemål, der fik Liam Ridgewell til at lave nummeret, men det har alligevel givet mange reaktioner om penge-svineri på de sociale medier, da han tjener 20.000 pund om ugen og bor i et hus til 1,5 millioner pund.

Sikkert er det, at Liam Ridgewell ikke står til ros hos manager Steve Clarke for sin aktion!