Det var spektakulært, da Luis Suarez satte sidste fod på Lionel Messis frække straffespark.

Men det var slet ikke uruguayaneren, der skulle have scoret, da argentineren i stedet for at skyde på mål afleverede fladt til højre.

 
MSN og Barcelona spillede en fuldstændigt fantastisk kamp. Du må ikke gå glip af alle detaljerne her.
Vis mere

Det fortæller ham, der blev ’snydt’ for scoringen i søndagens Primera Division-opgør mellem FC Barcelona og Celta Vigo.

»Det var meningen, at Messis straffespark skulle have været til mig. Det er noget, vi har øvet til træning, men Luis var tættere på og scorede,« sagde Neymar efter kampen ifølge ESPN.

Lionel Messi triller bolden til højre.
Lionel Messi triller bolden til højre. Foto: JOSEP LAGO
Vis mere

Luis Suarez sætter foden på.
Luis Suarez sætter foden på. Foto: JOSEP LAGO
Vis mere

Luis Suarez jubler, Neymar nåede ikke frem.
Luis Suarez jubler, Neymar nåede ikke frem. Foto: JOSEP LAGO
Vis mere

Luis Suarez og Lionel Messi.
Luis Suarez og Lionel Messi. Foto: JOSEP LAGO
Vis mere

Og hvis man ser nærmere efter, kan man da også se, brasilianeren løbe frem – men til sidst blive overhalet af Luis Suarez – der nåede op på et hattrick med scoring (og 23 ligamål i alt i denne sæson).

»Vores venskab er det mest vigtige, og det er lige meget, hvem der scorer, så længe vi vinder kampene,« tilføjede Neymar, der selv fik scoret kampens sidste mål, til 6-1.

Straffesparksmålet, der jo reelt ikke var et straffesparksmål, var det store samtaleemne efter kampen.

FC Barcelonas Andres Iniesta: »Jeg har aldrig set dem gøre det, men jeg har hørt dem tale om det. Måske var det til Neymar, men Luis var på pletten og scorede.«

FC Barcelonas Jordi Alba: »Jeg vidste ikke noget om det. Det er usædvanligt at gøre, men Messi opfinder altid nye ting, og det gik godt.«

Imens fastslog træner Luis Enrique, at det specielle straffespark ikke var for at ydmyge modstanderen.

»Der vil altid være debat om sådan noget: Nogle kan lide det, andre ikke. Men i FC Barcelona prøver vi foruden at vinde trofæet at nyde fodbold på en spektakulær måde,« sagde Luis Enrique:

»Vi skal nyde vores spil, respektere vores modstandere og vise dem, at vi er bedre.«