Michael Laudrup da han senest var i Mallorca.
Michael Laudrup da han senest var i Mallorca. Foto: STRINGER/SPAIN

Et overraskende comeback til Mallorca som træner.

Ifølge mediet Mallorca Esports har Michael Laudrup fået et tilbud fra den fodboldklub, han på så uskøn vis forlod for fire et halvt år siden. I den forbindelse har BT forgæves forsøgt at få en kommentar fra Michael Laudrups agent, Bayram Tutumlu, for at få bekræftet, om historien har noget på sig.

Michael Laudrup står i øjeblikket uden træner-job, efter at han stoppede i Qatar-klubben Lekhwiya i sommer. I mellemtiden har det danske landsholdsikon afvist jobbet som dansk landstræner - og har siden arbejdet som fodboldkommentator for TV3 Sport.

I Mallorca Esports lyder det torsdag om tilbuddet til Michael Laudrup:

»Der skulle være tale om et tilbud om en kontrakt på flere år,« skriver Mallorca Esports, der dog ikke er blandt øens største medier.

Øens store medier, Ultimo Hora og Diario de Mallorca, skriver ikke noget om forbindelsen til den danske træner.

Der ser dog ud til at være noget i gære hos ferieøens fodboldhold. Så sent som i mandags blev klubben solgt til et konsortium af den amerikanske rigmand Robert Sarver. Han ejer også NBA-klubben Phoenix Suns. Købssummen skulle være på omkring 20 millioner euro – omkring 150 millioner kroner.

Også den tidligere NBA-stjerne Steve Nash er en del af den nye ejerkreds, Liga ACQ Legacy. Han er angiveligt meget begejstret for fodbold – og forventes at få en fremtrædende rolle i den nye daglige ledelse af RCD Mallorca.

»Den danske træner skal være en af hjørnestenene i Robert Sarvers projekt,« som Mallorca Esports skriver.

asddaswd

At Mallorca-klubben har fået nye rige ejere er ikke den eneste positive ting i et eventuelt forhold til Michael Laudrup. Også klubbens tidligere vicepræsident og sportsdirektør Lorenzo Serra Ferrer er væk. Han forlod klubben i juli 2014.

Michael Laudrup og Lorenzo Serra Ferrer havde mildt sagt et dårlig forhold til hinanden i den tid, den danske træner stod i spidsen for RCD Mallorca: Det gjorde han fra juli 2010 til slut-september 2011.

Michael Laudrup (th.) og Erik Larsen i Mallorca-outfit.
Michael Laudrup (th.) og Erik Larsen i Mallorca-outfit. Foto: JAIME REINA

Her endte Michael Laudrup med at sige op. Det skete efter skærmydsler omkring fyringen af den mangeårige assistent Erik Larsen og uenighed om transferpolitikken.

I dag er sportsdirektøren i klubben Juan Miguel Nadal. Han var Michael Laudrups assistent i tiden i Mallorca-klubben, og de to spillede også sammen i FC Barcelona.

Juan Miguel Nadal – tennisessets Rafael Nadals onkel – har dog ikke sin fremtid på plads i klubben, efter at de nye ejere er kommet til.

Michael Laudrup (th.) på Mallorca-trænerbænken med Miguel Angel Nadal.
Michael Laudrup (th.) på Mallorca-trænerbænken med Miguel Angel Nadal. Foto: Montserrat T. Diez

Mallorca-mediet Ultima Hora skriver, at ingen andre end Alessandro del Piero er spil til et job i klubben, muligvis som ny sportsdirektør. Den tidligere italienske fodboldspiller, der stoppede karrieren i 2014, har et venskab med tidligere nævnte Steve Nash.

Der ligger dog et større oprydningsarbejde forude i RCD Mallorca. Siden Michael Laudrup forlod klubben er det gået den forkerte vej, og klubben befinder sig i øjeblikket i Spaniens næstbedste række, Segunda Division. Her ligger holdet kun lige akkurat over nedrykningspladserne som nummer 18.

Holdet rykkede ned så sent som i sommer efter hele 16 år i Primera Division.

SMS

Hitter på Facebook