Russiske parlamentsmedlemmer mener, at FIFA 17 støtter anti-homofobi, og derfor kan det være ulovligt i landet.

Det populære spil FIFA kan i den nyeste version, FIFA 17, blive ulovligt i Rusland, fordi der nu er indlejret en ny feature, der støtter rettigheder for bøsser, lesbiske, biseksuelle, transseksuelle og intetkønnede.

Det skriver The Independent.

Et russisk medlem af Dumaen, som er underhuset i parlamentet, har gjort opmærksom på, at det er gay-propaganda, og derfor kan spillet gøres ulovligt. Skaberne af spillet, EA Sports, har for nyligt inkorporeret noget nyt. Nu kan brugerne af spillet nemlig vælge, at de virtuelle spillere har et regnbuesæt på under kampene for at støtte rettigheder for LGBT (lesbian, gay, bisexual, transgender) og for at gøre op med homofobi i sport.

Et medlem af Vladimir Putins parti, Det Forenede Rusland, samt et medlem af det Kommunistipartiet har skrevet til parlamentet, at spillet inviterer til, at man støtter fællesskaber for homoseksuelle, ligesom det støttes i engelske Premier League med regnbue-snørrebånd.

»Og ifølge loven for 'beskyttelse af børn mod informationer, der er skadelige for deres helbred og udvikling, inkluderer spillet informationer, der fremmer utraditionelle seksuelle relationer.«

Et medlem af det Kommunistpartiet har fiølge The Independent udtalt til den russiske avis, Izvestia, at de vil undersøge, om spillets aldersgruppe er passende, og om spillet overholder den russiske lovgivning.

Amnesty International har kommenteret den afvisende tone fra det russiske parlament. De er ikke overraskede over fjendtligheden, men det er stadig bekymrende.

»Med verdensmesterskabet i fodbold i Rusland om bare 18 måneder er det tid til, at autoriteterne ruller dem homofobiske og diskriminerende lovning tilbage og gør klar til at afholde verdens bedste fodboldturnering med en ånd af tolerance og gæstfrihed over for alle,« siger Denis Krivosheev, der er vicedirektør i Amnesty International i Europa og Centralasien.

Se billedet af regnbue-dragten fra FIFA 17 her: