City i store problemer

Manchester City var sikkert på vej mod alle tre point, da de gæstede CSKA Moskva i tirsdagens tidlige kamp. Men en 2-0 føring ved pausen blev i anden halvleg vekslet til 2-2 og blot et enkelt point, efter englænderne ikke formåede at udnytte deres chancer for at lukke kampen. Manchester City er med nederlaget i alvorlige problemer, hvor de nu er nødt til at vinde, når de skal til Rom og møde Roma. Tirsdagens mål blev scoret af Sergio Agüero og James Milner, mens russernes mål blev sat ind af Seydou Doumbia og Bibras Natcho.

PSG i cypriotiske problemer

APOEL havde Paris Saint-Germain på krogen meget længe, hvor det var tydeligt at se franskmændene manglede svenske Zlatan Ibrahimovic. De havde nemlig svært ved at komme frem til målchancer, og derfor må det også været en stor forløsning da uruguayeren Edinson Cavani få minutter før tid sikrede en spinkel 1-0 sejr, der sender dem til tops i gruppe F.

Roma ydmyget af Bayern

Roma fik ikke et ben til jorden, da Bayern München kom forbi. Allerede ved pausen var tyskerne på vej mod at ydmyge italienerne fuldstændig, da de førte 5-0 på mål af Mario Götze, Robert Lewandowski, Thomas Müller og to af Arjen Robben. I anden halvleg var Franck Ribery og Xherdan Shaqiri, der fuldgjorde storsejren. I mellemtiden var det dog lykkedes for Gervinho at reducere for Roma, så nederlaget 'kun' blev på 7-1.

Danskerne tabte til Barca

Hele tre danskere havde fundet vej til Ajax' startopstilling mod Barcelona. De blev dog sammen med resten af det hollandske mandskab sat på plads allerede efter 24 minutter, hvor både Neymar og Lionel Messi havde scoret. Og Ajax havde svært ved for alvor at blive farlige indtil det 88. minut, hvor Anwar El Ghazi reducerede til 2-1, inden Sandro Ramirez lukkede kampen dybt inde i overtiden og gjorde det til 3-1.

Messis rekord tangeret

Det blev en stor aften for Shakhtar Donetsks Adriano, da have stod for hele fem mål, da ukrainerne smadrede BATE Borisov. De fem mål er rekord for flest mål i en kamp. En rekord som Adriano nu deler med Barcelonas Lionel Messi. Adriano var dog ikke den eneste spiller, der scorede for ukrainerne, hvor også Alex og Douglas bidrog til målfesten, der lød på en knusende 7-0 sejr. Dermed har Borisov en smuk målscore på vanvittige 2-14 efter de første tre runder i Champions League.

Drogba fik scoret

Didier Drogba fik scoret sit første mål efter at være vendt hjem til Chelsea, da han på et straffespark i første halvleg gjorde det til 2-0. Ivorianeren var kommet på banen for en skadet Loic Remy, der nåede at gøre det til 1-0. Inden halvleg blev det også 3-0 på mål af anfører John Terry. Målfesten sluttede dog ikke her, hvor først et selvmål og siden to mål af belgieren Eden Hazard gjorde ydmygelsen af Maribor total. Med 6-0 sejren er Chelsea godt på vej til at sikre sig videre avancement  fra gruppe G.

Porto vandt slaget om den Iberiske halvø

Bilbao har fået en miserabel start på Champions League med kun et point. Og det blev der ikke lavet om på tirsdag aften, da tog en tur til Portugal. Her ventede FC Porto, der på et mål i det sidste kvarter sikrede sig en 2-1 sejr, og dermed er de stadig ubesejret i gruppe H. Første mål blev sat ind af Héctor Herrera. Guillermo Fernández fik dog udlignet efter en times spil, inden Quaresma slukkede lyset fuldstændig for spanierne.

Schalke reddet i overtiden

Det blev en svingende kamp, da Schalke 04 tog i mod Sporting hjemme i Tyskland. Først kom portugiserne foran på et mål af Nani. En udvisning til Sportings Mauricio lavede dog om på det. Først scorede Chinedu Obasi til 1-1, inden Klaas-Jan Huntelaar og Benedikt Höwedes gjorde det til 3-1. To mål af Adrien Silva gav et flot comeback af Sporting. Dybt inde i overtiden blev Schalke 04 dog reddet af Eric Maxim Choupo-Moting scoring til 4-3.