Anfører Mike Jensen og Tobias Mikkelsen startede inde for Rosenborg i nordmændenes meget lille teoretiske chance for at gå videre fra gruppespillet. Det krævede dog en sejr over de franske gæster samt sejr i sidste gruppekamp inklusiv et hav af mål.

Til trods for at Rosenborg havde tabt de tre seneste hjemmekampe uden at score, var der mere skud i kanonen torsdag aften, da Alexander Söderlund bragte nordmændene foran fem minutter før pausen. I anden halvleg gik det dog galt for Rosenborg, da St. Etienne fik tildelt et straffespark ti minutter før tid.

Nolan Roux udlignede til kampens resultat 1-1, og dermed er Rosenborg helt ude af Europa League inden sidste spillerunde, mens St. Etienne er tæt på at gå videre fra gruppe G sammen med Lazio.

Schalke 04 tog hjemme imod cypriotiske Apoel. Danske Pierre Emile-Højbjerg startede på bænken for tyskerne, som ville gå videre fra gruppespillet med en sejr. Det motiverede tydeligvis Schalke, der havde al spil og chancer. Schalke-dominansen gav dog ingen mål af sig trods seks forsøg inden for målrammen i første halvleg. Apoel havde blot to forsøg – begge forbi mål.

Anden halvleg var stadig præget af Schalkes overtag, men holdet fra Gelsenkirchen kunne ikke få bolden ind. Med godt 11 minutter tilbage af kampen kom Pierre Emile-Højbjerg på banen. Danskeren havde blot været på banen i syv minutter, da det så endelig lykkedes Schalke at score, da Eric Maxim Choupo-Moting kunne bringe holdet på 1-0.

Den føring fik Dennis Aogo mulighed for at fordoble blot tre minutter efter fik chancen på straffespark men brændte. Dermed endte kampen med en Schalke-sejr på 1-0 og tyskerne er hermed videre fra gruppe K inden sidste gruppekamp.