På mål af Wayne Rooney og Frank Lampard fik England den første sejr over Brasilien i 23 år.

England vandt 2-1 hjemme over Brasilien i onsdagens venskabskamp, og det var øboernes første sejr over brasilianerne siden 1990.

Wayne Rooney åbnede målscoringen ved at score på en ripost  efter en lille halv time,efter at brasilianernes målmand, Julio César fra engelske Queens Park Rangers, havde halvklaret et forsøg fra Theo Walcott. 

Men inden da havde brasilianerne haft en stor mulighed for at komme foran. Ronaldinho - der spillede sin landskamp nummer 100 - brændte imidlertid straffespark på Joe Hart.

Tre minutter ind i anden halvleg kunne indskiftede Fred imidlertid score for Brasilien, da Fluminense-angriberen hamrede bolden i kassen på oplæg fra Luiz Fabiano fra Sao Paulo.

Men et lille kvarter faldt kampens afgørelse, da Wayne Rooney opsnappede en bold fra Santos-spilleren Arouca og spillede Frank Lampard. Anføreren scorede på et smukt skud fra 20 meters afstand, hvor bolden endte i mål via den ene stolpe.