Ud i en svinedyr Lamborghini, hjem i en ambulance.
For Cristiano Ronaldo endte en sviptur ikke helt som planlagt, da han sammen med kæresten Georgina Rodriguez ville på ski i weekenden.
Det skriver spanske Informalia.
For på vej hjem fra skisportsstedet Navacerrada måtte Real Madrid-spilleren simpelthen trille sin Lamborghini Aventador indtil siden og ringe efter hjælp. Det skulle være sket i søndags ved seks-tiden om aftenen.
Det er denne Lamborghini, som fodboldspilleren tidligere har lagt op på Instagram. Den skulle have en værdi af 2,3 millioner kroner (og det er altså uden de høje danske afgifter):
Cristiano Ronaldo skulle angiveligt have alt for ondt i sin ene ankel til at kunne køre luksusvognen tilbage til den spanske hovedstad. Så mens han og kæresten måtte køre hjem i ambulance, blev Lamborghinien fragtet videre via en kranbil.
I øvrigt ser der ud til at være et bryllup på vej mellem Cristiano Ronaldo og Georgina Rodriguez. Det kan du læse meget mere om her
Hverken Real Madrid eller Cristiano Ronaldo selv har kommenteret på historien i Informalia.
Flere fans stillede sig i øvrigt op foran Cristiano Ronaldos Lamborghini i Navacerrada og forevigede sig med monstret:
Real Madrid og Cristiano Ronaldo – hvis han da kan spille – skal onsdag aften spille returkamp i Copa del Rey mod Daniel Wass’ og Pione Sistos Celta Vigo. Her har danskerklubben et forspring på 2-1 inden hjemmekampen.
