Cristiano Ronaldo er mildest talt en yderst populær herre i Portugal - og ikke mindst i sin fødeby Funchal, hvor han har fået en lufthavn opkaldt efter sig. Nu har han i selv samme by åbnet et nyt hotel i sit eget navn.
Den portugisiske superstjerne, der netop har været med til at vinde EM, har for alvor haft tegnebogen fremme i forbindelse med etableringen af sin nye hotelkæde 'Pestana CR7'. Fredag fandt den officielle åbning af det første hotel sted. Selvfølgelig i Ronaldos fødeby Funchal - den største by i den portugisiske øgruppe Madeira.
Godt og vel 300 millioner kroner har Cristiano Ronaldo investeret i hotel-eventyret, der efter planen også skal slå dørene op i Lissabon, Madrid og New York.
Det fem-stjernede hotel i Funchal ligger i forlængelse af det allerede eksisterende Cristiano Ronaldo-museum 'CR7 Museu'.
Hotellet er i særdeleshed meget selvhøjtideligt, og det er ikke kun med hensyn til navnet. Når man tager et kig indenfor, er man ikke i tvivl om, at hvem der står bag.
Artiklen fortsætter under billederne...
Værelserne er delt op i tre kategorier: CR Room, CR Superier Room og CR7 Suite. Sidstnævnte er det dyreste med en af værelserne med en pris på 5.175 kroner per nat. Her får man 40 kvadratmeter at boltre sig på, den bedste udsigt og to 48'' HD fladskærme. Det billigste værelse koster 1.650 kroner per nat.
Hvis man ikke er til en tur i havet, som ellers ligger lige ud for hotellet, er det naturligvis også muligt at tage en dukkert i poolen.