Arturo Vidal er i dén grad klar.

Den chilenske stjerne lader op til onsdagens semifinale ved Confederations Cup mellem Chile og Portugal ved at sende lidt af en sviner mod modstanderholdets store stjerne:

Cristiano Ronaldo.

Op til kampen i russiske Kazan lyder det fra midtbanespilleren:

»Cristiano er en blærerøv,« siger Arturo Vidal ifølge Goal.com og topper det med:

»For mig eksisterer han ikke.«

Foto: KOCHETKOV
Vis mere

Chile og Arturo Vidal gik videre fra den indledende Gruppe B sammen med Tyskland, hvor den offensive  chilener spiller til daglig. Han ser frem til et gensyn.

Jeg har allerede fortalt min holdkammerat i Bayern München Joshua Kimmich, at vi vil mødes igen i finalen, siger Arturo Vidal.

I den anden semifinale mødes Tyskland og Mexico. Confederations Cup spilles i Rusland, der næste år er VM-vært.

  • Cristiano Ronaldo er i øvrigt blevet kåret til 'Man of the Match' i hver af Portugals tre indledende kamp. Han har scoret to mål, et på hovedstød, et på straffespark.
  • Arturo Vidal er blevet kåret til 'Man of the Match' en enkelt gang. Og han har også scoret et enkelt mål indtil videre.