Troen på testlandskampenes berettigelse er vigende hos BT's fodboldredaktør og Berlingskes sportsredaktør

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Afbuddene er mange, interessen begrænset og betydning fraværende.

Når Danmark onsdag aften løber ind på stadion i Istanbul for at møde Tyrkiet, så er det til en testkamp, hvis lige Berlingskes sportsredaktør Flemming Fjeldgaard ikke ser den store fremtid for:

- Jeg er sikker på, at testkampe lever på lånt tid. Jeg tror, de er væk, inden Viktor Fischer om mange år spiller sin sidste landskamp, skriver han i en kommentar her på sporten.dk.

- Sportsligt er testkampe helt uimodsigeligt et aktiv. Intet andet. Men jeg er meget usikker på, om testkampene her i 2012 gør en masse positivt for landsholdsfodboldens position og popularitet. Jeg påstår temmelig roligt, at landsholdsfodbold i globaliseringens, teknologiens og TV-markedets navn er udfordret, måske snart mast af begejstringen for klubfodbold.

BT's fodboldredaktør har heller ikke meget fidus til testkampene, som han i sin kommentar giver følgende ord med på vejen:

Der er noget meget ucharmerende ved disse landskampe i november, og at de seneste fire opgør mod Wales, Sydkorea, USA og Tjekkiet er blevet lagt til rette i henholdsvis Brøndby, Esbjerg og Aarhus, har ikke hjulpet meget. Jeg fornemmer ikke, at de kampe har været med til at få provinsen til at føle sig som en tættere del af det danske landshold. Jeg har ikke løsningen på, hvordan træningskampene (især i efteråret, med fire måneder til næste kamp) skal blive mere interessante og gøre større gavn for landsholdene.

Testkampen mellem Tyrkiet og Danmark spilles kl. 20.00 og kan ses på TV 2.