Real Madrids cheftræner Carlo Ancelotti var tilfreds med sit holds indsats og 2-0 sejren i Parken over FC København.

- Jeg er tilfreds med, at vi bliver ved med at score mål, og det er en kamp, hvor vi arbejder hårdt, styrer kampen og får de tre point, siger italieneren.

- Jeg er rigtig godt tilfreds med den attitude, som vi udviser i aften under svære vilkår og vi står rigtig godt defensivt. Balancen på holdet er god.

Real Madrid gik da også til pause med en boldbesiddelsesprocent på 65 og en 1-0 føring på mål af Luka Modric. Efterfølgende udbyggede Cristiano Ronaldo til 2-0. Portugiseren er dermed den første spiller, der har scoret ni mål i Champions Leagues gruppespil. En rekord han blandt andre tager fra italienske Filippo Inzaghi.

- Jeg tror ikke, at Inzaghi er glad i aften.