KØB PLUS!

Real smadrede Valencia på en halvleg

Real Madrid vandt 5-0 over Valencia efter fem scoringer i de første 45 minutter.

Atletico Madrid slog tidligere søndag aften Levante med 2-0, og
det lagde et vist pres på bysbørnene fra Real Madrid, der mere
eller mindre var pisket til at slå Valencia for bare at holde en
smule snor i arvefjenden.

Og den mission må man sige lykkedes til fulde. Real Madrid hev
nemlig en kæmpesejr på hele 5-0 i land. Allerede ved pausen var den
spanske klub ganske uhørt foran med 5-0.

Gonzalo Higuain bragte Real Madrid foran efter ni minutters spil,
og herefter overtog Angel Di Maria og Cristiano Ronaldo scenen med to
mål hver. Di Maria gjorde det til 2-0 og 5-0, mens Ronaldo fik
netmaskerne til at blafre i den mellemliggende tid.

Så sad man med fornemmelsen af, at det kunne gå helt galt for
Valencia, men i 2. halvleg skruede gæsterne ned for blusset, og så
blev der ikke scoret yderligere på Mestalla.

Real Madrid har nu syv point op til Atletico Madrid på
andenpladsen, mens der er 15 point op til FC Barcelona.

Tipsbladet.dk

Læs også: