Real Madrid lukkede med søndag aftens 1-1-skuffelse hjemme mod Villarreal Barcelona ind i kampen om det spanske mesterskab.

Kongeklubbens spillere havde generelt svært ved at finde melodien hjemme på Santiago Bernabeu. Men det så alligevel ud som om, at de tre point skulle køres hjem på rutinen, da Cristiano Ronaldo i begyndelsen af anden halvleg eksekverede et straffespark. Portugiserens 30. ligascoring i denne sæson.

Men ikke mange minutter senere slog 'Den gule ubåd' - som Villarreal kaldes - tilbage. Gerard Moreno trykkede bolden ind bag Iker Casillas fra halvdistancen.

Selv om værterne pressede godt på i klubbens slutfase, blev det ved 1-1, og dermed er der nu kun to point mellem Real Madrid og Barcelona i toppen af ligaen. De to hold mødes i 'El Clasico' den 22. marts.