KØB PLUS!

Real Madrid-historie smigrer Laudrup

Michael Laudrup nævnes som mulig afløser for José Mourinho i Real Madrid.

Er Michael Laudrup den rigtige mand, som afløser for José Mourinho i Real Madrid?

Ja, siger 15,6 procent af de 80.000 indflydelsesrige medlemmer i den spanske kongeklub. Den historie har også nået England, og søndag blev Swanseas danske manager konfronteret med Real Madrid-medlemmernes Laudrup-sult. 
 
 - Når nogen taler om dig, er det rart, men husk på, at jeg spillede der og har masser af venner der (i Real Madrid, red.), sagde Laudrup ifølge The Telegraph efter nullerten mod Everton på Goodison Park. . 

Michael Laudrup fremhævede ved samme lejlighed det fordelagtige ved at være manager i Premier League frem for i en kontinental klub.  

- Det er dejligt at arbejde med spillerne, og det er anderledes herovre, fordi en manager har meget mere indflydelse på, hvem der kommer og går. Det foretrækker jeg, fordi det er mit ansvar. Går tingene ikke godt, er det mig, der bliver fyret. Derfor skal manageren have den indflydelse i stedet for bare at træne holdet, mens en anden person sidder bag et skrivebord og køber og sælger spillere, bedyrer Laudrup.  

Søndagens ene point i Liverpool fastholder Laudrups Swansea på 9. pladsen i Premier League. 
 

Læs også: