Til Real Madrids La Liga-kamp tirsdag aften må tilskuerne kigge langt efter Iker Casillas.

Ifølge spanske medier har Real Madrid-træner, Carlo Ancelotti, droppet den 33-årige spanske landsholdsmålmand til kampen, hvor Elche kommer på besøg. Casillas fik meddelelsen efter mandagens afsluttende træning og bliver efter sigende erstattet af Keylor Navas.

Casillas er efter en række sløje kampe blevet hånet af en række trofaste tilhængere, og Ancelotti har meddelt truppen, at han vil prøve at implementere et rotationsprincip i de kommende uger.

Tidligere på sæsonen udtalte Ancelotti ellers, at han ville vælge én målmand, der skulle vogte målet i både La Liga og i Champions League. Beslutningen om at vrage Casillas kommer blot to dage efter at præsidenten i den spanske kongeklub, Florentino Perez, forsvarede klubbens anfører på en generalforsamling:

- Iker Casillas fortjener vores respekt. Han er den bedste målmand i klubbens historien og han fortjener ikke al den piften, han har modtaget.