Det blev nærmest slået fast som et faktum, da handlen gik igennem, at walisiske Gareth Bales skifte til Real Madrid fra Tottenham gjorde ham til verdenshistoriens dyreste fodboldspiller.

Men det er ikke sandheden ifølge Real Madrids præsident Florentino Perez.

Se listen: Dyreste transfers nogensinde

Det har han selv afsløret over for TV-kanalen Intereconomia, hvor han beretter, at prisen lød på 91 millioner euro. Det er tre millioner euro mindre end de 94 millioner euro, som Cristiano Ronaldo blev købt for i Manchester United i 2009.

Sandheden kom frem, da Perez fortalte om den sum, som Gareth Bale er forsikret for:

Læs også: Barca-stjerne advarer Bale om Real Madrids omklædningsrum

- Det er en livsforsikring, mod ulykker. Bale er forsikret for den sum, han kostede, sagde Perez i forlængelse af beretningen om de 91 millioner euro, han er forsikret for.

Det er ikke meget valuta, madrilenerne endnu har fået for de mange penge, for Bale har døjet med skadet siden sin ankomst. Håbet er dog, at han kan være med lørdag, når Real Madrid efter landskampspausen hjemme på Bernabeu tager imod Malaga.