*


KØB PLUS!

Ramos: Nyder du at tabe finaler, Neuer?

Sergio Ramos og Manuel Neuer stod ansigt til ansigt i Champions League-semifinalen, og der blev Bayern-keeper Neuer den store, da den spanske Real Madrid-vicekaptajn bragede sit straffespark over mål. Efter kampen var Neuer noget skadesfro. Nu tager Ramos til genmæle.

- Jeg vidste ikke, at Sergio Ramos nød at høvle sine straffespark langt over mål.

Sådan lød Manuel Neuers grove hån efter semifinalen mellem Real Madrid og Bayern München. De tyske kæmper havde spillet sig i finalen efter straffesparkskonkurrence, men den unge keeper ville gerne lige have et ekstra stød ind på Ramos.

Men Bayerns finalenederlag til Chelsea gav den spanske forsvarsspiller ammunition til en hævnbemærkning, og det var han ikke sen til at udnytte.

- Jeg vidste ikke, at Manuel Neuer nød at tabe finaler. Bedre held næste år. Hold dig altid ydmyg, skriver Ramos på Twitter i et forsøg på at lade den unge tysker smage lidt af sin egen medicin. 

CL-finalen, som blev afviklet på Bayerns hjemmebane Allianz Arena, blev også afgjort på straffespark. Her reddede Neuer et straffespark, og scorede minsandten også, da han var en af de udvalgte skytter.

Han kunne dog ikke forhindre Chelseas triumf, og mon ikke Sergio Ramos har jublet lidt ekstra ved synet af Neuers nedtur.

Læs også: