Foto: PHIL NOBLE

Den tidligere Sunderland-spiller Adam Johnson er i vælten i England i disse dage anklaget for at have haft seksuel kontakt med en mindreårig pige på 15 år. Nu har hans tidligere klub fået et stort forklaringsproblem.

Selv nægter han sig selv skydig i to tiltaler omkring seksuel aktivitet med pigen, mens han har erklæret sig skyldig i to andre ulovlige forhold vedrørende forholdet til den mindreårige. Blandt andet at han har kysset hende.

Dag for dag vælter der nye detaljer frem fra sagen.

Adam

Den meget omtalte sag kostede Johnson jobbet og millionlønnen hos Premier League-klubben Sunderland, som onsdag fik sig et forklaringsproblem.

Her kom det nemlig frem i retten, at klubben kendte til, at Johnson havde kysset med pigen. På trods af det tillod de, at han stadig spillede for klubben.

Det var først, da det kom frem i offentligheden, og Johnson tilstod at have kysset pigen, at han blev fyret af Sunderland.

Johnson


Allerede d. 4. maj sidste år indrømmede han sin skyld over for Sunderlands direktør Margaret Bryne, som altså havde intet problem med, at han fortsatte med at spille for klubben.

Den tidligere engelske landsholdsspiller fastholdt dog sin komplette uskyld i næsten et år, inden hans indrømmelse blev kendt i offentligheden i februar.

I retten afviste Johnson, at han ikke ville erklære sig skyldig, så han fortsat kunne modtage sin løn på over 600.000 kroner om ugen.

Desuden fortalte han, at spillerne i truppen havde taget afstand fra ham, efter anklagerne kom frem. Hans holdkammerat Steven Fletcher, nu udlejet til Marseille, skulle have vidnet for forsvaret, men fortrød senere hen.

SOCCER-ENGLAND-455345345345345345-SUN/


Det var meningen, at Fletcher skulle have fortalt retten om Johnsons pubeshår. Jo, den er god nok. Netop Johnsons pubeshår er blevet en vigtig del af sagen som et bevis for, at Johnson rent faktisk har udnyttet den mindreårige seksuelt.

Den 15-årige pige har forklaret retten, at Johnson var »helt barberet,« mens Johnson har afvist, at det er tilfældet. Det var det, Fletcher skulle have vidnet om i retten.

SOCCER-JOHNSON-TRIAL

Sagen fortsætter i de kommende dage i England. Og vi følger selvfølgelig med.

 

 

SMS

Hitter på Facebook