Edinson Cavani blev noteret i dommerens sorte bog, da han viste sin sympati til fodboldklubben Chapecoense, som mistede de fleste af sine førsteholdsspillere i tirsdagens flytragedie i Columbia.

PSG-stjernen scorede i onsdagens 2-0-sejr over Angers. I fejringen af sin scoring, der var nummer 100 i klubben, løftede han kamptrøjen og viste en hvid T-shirt med skriften 'ACE Fuerza' - ACE er en forkortelse for klubben, og 'Fuerza' kan oversættes med styrke på dansk.

Edinson Cavani blev straffet for sin hyldest til flyofrene.
Edinson Cavani blev straffet for sin hyldest til flyofrene. Foto: GONZALO FUENTES
Vis mere

Men det skulle Edinson Cavani ikke have gjort - i hvert fald ikke hvis han gerne ville have undgået en advarsel. Et gult kort var netop, hvad kampens dommer Franck Schneider - helt efter fodboldloven i øvrigt - tildelte angriberen, da det ikke er tilladt at vise budskaber af nogen som helst karakter.

Edinson Cavani blev straffet for sin hyldest til flyofrene.
Edinson Cavani blev straffet for sin hyldest til flyofrene. Foto: GONZALO FUENTES
Vis mere

I følge Goal.com udtalte Edinson Cavani, at det gule kort ikke betød noget for ham, men at det blot handlede om at vise støtte til det brasilianske fodboldhold, der blev tragisk hårdt ramt af flystyrtet i Columbia ved at miste stort set hele førsteholdet til døden.

Dommeren skulle endda have sagt til Cavani på engelsk, at det var en flot gestus af angriberen, men at han var nødt til at give ham det gule kort på grund af fodboldreglerne. Det er vel svært at være uenig i nogen af tingene.

Edinson Cavani kommer fra det sydamerikanske land Uruguay.