De fleste undede den tidligere Leicester-midtbane og nuværende stjerne for Chelsea, N'Golo Kanté, prisen som årets bedste spiller i Premier League hos PFA, da han vandt den i mandag. Og lige som man troede, at den stille franskmand ikke kunne blive sympatisk, dukkede historien om Kantés bil op.

Mens hans kolleger fra Chelsea synes, at det er nødvendigt at køre rundt i Ferrari og Range Rovers, dukkede der et billede op på Twitter af 26-årige N'Golo Kanté in sin lille Mini Cooper S. Kanté er selv kun en meter og 69 centimeter, så proportionerne passer.

Men historien bliver endnu bedre. For ifølge ham selv behøvede han ingen bil for at komme til træning, da han spillede i Leicester.

The Guardian skriver, at da N'Golo Kanté først kom til England og Leicester, mente han ikke, at han behøvede en bil. For han kunne bare løbe til træning hver morgen. Det var først senere, at han fik at vide, at man altså kørte i dyre biler i Premier League til træning. Det endte så med at blive en Mini Cooper S.

N'Golo Kanté var relativt ukendt, da Leicester hentede franskmanden i den franske klub Caen i 2015 for 9 millioner pund - eller knap 80 millioner kroner. I sin første sæson i det engelske var han en af nøglepersonerne bag mesterskabet med Leicester, hvor han blev verdenskendt for sin enorme løbekapacitet og solide bolderobringer.

Det høje niveau fik landstræner Didier Deschamps til at udtage ham til det franske landshold til EM i Frankrig i sommeren 2016. Her blev det dog kun til sølv, efter at Portugal tog sejren i forlænget spilletid.

N'Golo Kanté var dog blevet et verdenskendt navn. Det resulterede i et skifte til Antonio Contés nye Cheslea-mandskab, der købte franskmanden for 36 millioner pund eller ca. 317 millioner kroner. Noget af en handel for Leicester, der tjente 237 millioner kroner på franskmanden på bare et år.

Successen nåede sit højeste for N'Golo Kanté, da han i sidste uge blev kåret som Premier Leagues bedste spiller af spillerne selv. Det var foran stjerner som Harry Kane, Eden Hazard og Zlatan Ibrahimovic.

N'Golo Kanté dominerer også mange af Premier Leagues statistikker. Franskmanden har lavet 110 taklinger - kun Idrissa Gueye har laver flere. Derudover har han lavet 72 interceptions, hvilket er sjette højest, og sine 1.899 afleveringer er fjerde mest i ligaen.

Successen ser også med al sandsynlighed til at fortsætte for N'Golo Kanté, da Chelsea fører Premier League med fire point ned til Tottenham med fem runder igen. Dermed kan han blive den første spiller nogensinde til at vinde to Premier League-titler i træk med to forskellige klubber.