KØB PLUS!

Præsident: Derfor passede Zlatan ikke

Den tidligere Barcelona-præsident langer ud efter Ibrahimovic før braget mellem Barca og AC Milan.

Tilbage i 2009 blev Zlatan Ibrahimovic Barcelonas dyreste spiller, da han kom til klubben fra Inter for en pris på lidt over 300 miollioner kroner. Den store svensker startede flot i klubben, men blev hurtigt sat på sidelinjen og røg efter bare én sæson videre til AC Milan, hvor han nu er holdets topscorer og helt store stjerne.

Med al sandsynlighed for at lægge pres på Zlatan, siger den tidligere Barca-chef Joan Laporta nu i et interview med den italienske avis La Repubblica, at Zlatan var et fejlkøb, som han følte sig presset til at investere i.

- Der var et enorm pres på mig for at købe Zlatan, sagde han.

Rivalen fra Real Madrid havde investeret i Cristiano Ronaldo og Kaká, og klubbens fans råbte derfor på et stort navn.

- Ibrahimovic kom aldrig ind på holdet. Fodbold er en holdsport, og Barcelona handler om solidaritet med kollektivet. Det var en bommert. Frem for alt passede det ikke ind med, hvordan vi har opfostret vores spillere (...) gutterne på banen i dag fra Messi til Xavi, Puyol, Iniesta og Busquets er alle vokset op sammen. Siden har de haft otte til ti år sammen. Ved du, hvad der er utroligt? Guardiola er også en af dem. Trods alt er den store hemmelighed helt enkelt, at de er gode mennesker, siger Laporta.

Da han bliver spurgt. hvad han mener med 'gode mennesker' svarer han:

- Ydmyge. De er ikke mobbere. De er gode venner. De er generøse og hjælper hinanden.

Der er således lagt kul i kakkelovnen før Champions League-braget, der finder sted onsdag aften.

Læs også: