Den tidligere danske Europamester mener, at modstanderne må komme ud af busken, hvis Spaniens mesterskabsstime skal stoppes.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Der kan meget vel komme til at stå Spanien på EM og VM-pokalen fremover.

For som det ser ud i øjeblikket, er der ingen andre landshold, som for alvor kan eller rettere tør true den spanske dominans.

Det mener den tidligere danske landsholdspiller Flemming Povlsen. 

- Umiddelbart ser jeg ikke rigtig nogen, som kan slå dem. Og slet ikke, hvis de andre hold fortsætter med den pindsvin-taktik, man ofte vælger mod Spanien, for så kan man slet ikke slå dem, siger han til sporten.dk og uddyber:

- Så lange man graver sig ned og håber på at vinde på et lucky punch, så bliver det ikke til noget. Så i stedet for at angribe Spanien for, at de spiller kedeligt, så skal man hellere angribe de hold, der kommer med den der tøsedrenge-indstilling om, at man bare pakker sig foran mål og håber på at få et uafgjort resultat, siger Flemming Povlsen.

Han roser dog sølvinderne fra Italien for i dette mindste at byde de nykronede Europamestre op til dans.

Italienerne er da også blandt de hold, som Flemming Povlsen på sigt mener, har, kvaliteterne til at vælte Spanien af guldtronen.

- På det fysiske parameter så har Tyskland, det overskud der skal til. Jeg synes også, at Italien på sigt kan true dem, hvis de fortsætter deres udvikling. Frankrig og Holland burde også kunne. Men altså, der kommer til at gå en rum til, inden man kommer til at se Spanien tabe flere kampe i træk, spår han.