Klokken 12.00 blev der trukket lod til kvartfinalerne i pokalturneringen, og her venter der flere medrivende pokalkampe, hvor alt kan ske.

FC Midtjylland, Randers FC, Lyngby BK og OB sikrede sig onsdag en billet til kvartfinalen, og i aften kl. 18 skal Sønderjyske hjemme forsøge at slå sig forbi FCK, mens HIK kl. 19 tager imod Horsens.

Og når Brøndby-Silkeborg og Esbjerg-AaB er blevet spillet onsdag og torsdag i næste uge, så er samtlige kvartfinalister fundet.

Men lodtrækningen fandt sted allerede torsdag middag, og den har artet sig således, at FCK og Brøndby kan støde ind i hinanden, hvis de altså vinder deres 1/8-finaler. Lodtrækningen ser ud som følger:

Lyngby BK - Esbjerg/Aab
HIK/Horsens - OB   
FC Midtjylland - Randers FC 
Brøndby/Silkeborg - Sønderjyske/FCK 

     
Kvartfinale-runden er programsat til 27.-29. november og 4.-6. december.

Laveste rangerende hold på lodtrækningstidspunktet har hjemmebane. For hold, der spiller i samme række, har det først trukne hold hjemmebane.