Arsene Wenger og Sam Allerdyce ryster på hovedet over Chelseas sag mod dommer Mark Clattenburg.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Netop nu undersøger det engelske politi Chelseas anklager mod dommer Mark Clattenburg. Clattenburg dømte søndagens Premier League-topkamp mellem London-klubben og Manchester United, og her skulle han - ifølge flere Chelsea-spillere - have ytret sig racistisk mod Jon Obi Mikel og Juan Mata.

Indtil nu er det kun Chelsea-spillere, der har hørt dommerens ytringer, og det er et stort problem. Nøjagtig som det er forkert, at politiet er blevet indblandet. Det mener to af de største managers i Premier League 
 
 - Jeg er ikke en stor tilhænger af at disse historier bliver offentligt kendt. Jeg foretrækker, at sådan noget bliver holdt internt. Fodbold skal ikke blive en sport, der gør advokaterne rige, siger Arsenals manager Arsene Wenger.

Han bakkes op af West Hams Sam Alllerdyce, som mener, at situationen allerede nu er løbet lidt af sporet.

- Situationen er meget svær at finde rundt i, og nu er politiet indblandet. Det bekymrer mig, at vi er på vej i dén retning. Hvis hver eneste hændelse ender i politiets hænder, er det trist for fodbolden, siger West Ham-manageren. - I løbet af mine sidste mange år som manager, har jeg aldrig hørt en manager komme med en dårlig kommentar til en spiller, så jeg var overrasket over den her historie. Men kun autoriteterne kan nu afgøre om det skete eller ej, slutter Allerdyce, der altså tvivler lidt på at Chelsea-spillerne fortæller sandheden.