Foto: WOLFGANG RATTAY

Brøndby har forelsket sig i svenske Branimir Hrgota fra Borussia Mönchengladbach. Men offensivspilleren er ikke til salg.

Zlatan Ibrahimovic er et unikum i den internationale fodboldverden. Det skyldes ikke mindst hans aura og naturligvis hans høje klasse.

Det er derfor umuligt at sammenligne andre spillere med den svenske superstjerne. Men skal man gøre forsøget, kommer 22-årige Branimir Hrgota tæt på.

Borussia Mönchengladbach-spilleren har ganske vist ikke Zlatans evner og udstråling, men han har bosniske rødder og et sjældent talent. Allerede som teenager var han topscorer i den næstbedste svenske række, Superettan, og nøjagtig som manden, der i november ødelagde Danmarks EM-chancer, er han i dag svensk landsholdsangriber.

Alt det har tiltalt Brøndby i så høj grad, at vestegnsklubben har forelsket sig hovedkulds i den svenske landsholdsspiller. Det beretter BTs kilder.

Hrgota kan bruges både i forreste række og på dén højre kant, hvor Brøndby i den sidste halvdel af efterårssæsonen brugte Christian ’Greko’ Jakobsen med begrænset succes.

Desværre for Brøndby og sportsdirektør Troels Bech, er Branimir Hrgota også i søgelyset hos andre tyske klubber som Hannover 96, Werder Bremen og Red Bull Leipzig, og også fra England, Holland og Schweiz er der interesse.

Men hvad værre er – Borussia Mönchengladbach er ikke meget for at sælge deres unge offensivspiller, som klubben trods en øjeblikkelig reserverolle fortsat har tro på kan bidrage frem til hans kontraktudløb til sommer.

»Det kan ikke betale sig at komme til mig og bede om at komme væk. Vi skal bruge alle spillere i vores trup. I vinterens transfervindue taler vi om til- ikke afgange,« sagde Borussia Mönchengladbachs sportsdirektør, Max Eberl, i december måned.

sembberge

Brøndby forsøger i øjeblikket at sende kantspilleren Elbasan Rashani tilbage til Norge, så der er brug for nyt blod i offensiven. Men selv om interessen er stor, bliver det næppe til et køb af Branimir Hrgota, der i denne sæson har scoret to mål for tyskerne i løbet af bare en lille times spilletid. I hvert fald ikke i dette transfervindue.

 

SMS

Hitter på Facebook