Clarence Goodson kommer til Tyrkiet i morgen for at færdiggøre aftalen med Orduspor. Det bekræfter præsident Nedim Türkmen

Brøndby skipper inden ret længe anfører Clarence Goodson afsted til den tyrkiske klub Orduspor, der allerede i sidste uge sværmede om den amerikanske midterforsvarer.

Klubbens præsident Nedim Türkmen bekræfter, at Goodson-aftalen er ved at være klar. Han venter ham i Tyrkiet i morgen.

- Den amerikanske forsvarer Clarence Goodson kommer formentlig til Tyrkiet i morgen, siger Türkmen til TV-stationen TRT Spor.

Det var samme Türkmen, der i sidste uge sagde, at man indenfor et par dage ville hente en forsvarsspiller, der spiller i Brøndby. Nu sætter han så navn på, og økonomisk trængte Brøndby ser dermed ud til at slippe af med én af de tungere poster på det lønbudget, som der i sidste uge var så meget diskussion om.

Clarence Goodson kom til Brøndby fra Start i starten af 2011. Han blev hurtigt anfører for klubben, men havde i slutningen af den forgangne efterårssæson svært ved at spille sig ind på holdet, hvrofor han oftede varmede Brøndbys bænk.

tipsbladet.dk