Morten Olsen har givet genvalg til FC Midtjyllands Erik Sviatchenko I kampen mod Frankrig.

Morten Olsen har blandet kortene og lagt kabalen til aftenens kamp mod Frankrig uden de store sensationer.

Landstræneren har valgt at give genvalg til FCMs Erik Sviatchenko i midterforsvaret ved siden af en anden spiller med tilknytning til det midtjyske, Simon Kjær.

Det var ellers ventet, at Kian Hansen kunne få chancen i det rød-hvide forsvar, men Olsen ville det anderledes.

Længere fremme på banen går Daniel Wass ind på midtbanen i stedet for Jakob Poulsen, mens Kasper Schmeichel som bebudet afløser Stephan Andersen i målet, efter FCK-keeperen fik chancen mod USA i onsdags.

Danmark og Frankrig stiller op som følger:

Danmark (4-3-3): Kasper Schmeichel – Lars Jacobsen, Simon Kjær, Erik Sviatchenko, Nicolai Boilesen – William Kvist, Daniel Wass, Michael Krohn-Dehli – Lasse Vibe, Nicklas Bendtner, Christian Eriksen.

Frankrig (4-2-3-1):Stephane Ruffier – Christopher Jallet, Raphael Varane, Laurent Koscielny, Benoit Tremoulinas -  Morgan Schneiderlin, Geoffrey Kondogbia – Alewxandre Lacazette, Dimitri Payet, Antoine Griezmann  - Olivier Giroud.