Det er dagen før dagen. Ikke som i sangen fra julekalenderen ’Jul på Slottet’, men dagen før dén dag, der kan blive Morten Olsens sidste i jobbet som dansk landstræner. Efter 5.618 af slagsen på taburetten.

Morten Olsen har været landstræner i halvdelen af min levetid, og han har overordnet set gjort et godt stykke arbejde og givet os mange store øjeblikke med de rød-hvide. Mange vil være uenige i den påstand, men det er min – endda ret så klare – holdning.

Men formår det danske landshold i morgen aften ikke at komme tilbage fra 1-2-nederlaget i Stockholm, bør dagen i morgen være Olsens sidste som chef for dansk fodbolds flagskib. Misser Danmark EM-billetten, er der i mine øjne ingen anden udvej, end at Olsen enten trækker sig, eller at han sammen med DBU når til enighed om at stoppe samarbejdet, godt et halvt år før det ellers var planlagt.

Glipper EM, har det danske hold brug for ny inspiration, en ny leder og en ny begyndelse så hurtigt som muligt. Så hvis DBUs foretrukne landstrænerkandidat er ledig til nytår – og det er han, hvis Michael Laudrup vil have jobbet – er der ingen tid at spilde. Morten Olsen må give rattet på landsholdsbussen videre til den næste chauffør. Det vil han også helst selv, tror jeg helt ærligt, i stedet for at gå igennem mere end et halvt år uden betydende kampe, uden formål og med befolkningen på nakken.

At stoppe nu i tilfælde af en misset dansk EM-kvalifikation vil være den mest værdige afsked for en mand, der har betydet mere for dansk fodbold gennem de seneste mange år, end nogen anden.

Olsen vil dansk fodbold og landsholdet det bedste. Derfor vil han formentlig også give sin afløser de bedst mulige arbejdsvilkår. Dem får han med så lang forberedelsestid som overhovedet muligt frem mod kvalifikationen til VM i Rusland, der begynder til efteråret. Forårsmånederne og et par venskabskampe kan give en ny landstræner tid og mulighed til at finde et hold og et koncept, inden de betydende kampe kommer. Det kan betyde ikke så lidt for landsholdets fremtid.

Morten Olsen har brystet sig af, at han har gennemført et løbende generationsskifte på landsholdet de seneste par år. Og det har han også til dels ret i. Men på det seneste har han haft en tendens til at gå tilbage til den gamle garde. Kig bare på startopstillingen mod Frankrig i oktober eller midtbanen i Stockholm lørdag aften.

Der er mange unge spillere i den danske trup, og de har også fået muligheden på skift. Det ene øjeblik har Pione Sisto spillet, det næste Nicolai Jørgensen og det tredje Viktor Fischer eller Yussuf Poulsen. Men det er ikke lykkedes Olsen at spille nogen af de store talenter, der i sommer spillede semifinale ved U21-EM, helt ind på holdet. Ingen af dem er stamspillere. Ikke engang Pierre-Emile Højbjerg, der så sent som i juni lignede omdrejningspunktet på det danske hold. De seneste to kampe er han startet på bænket.

Det er en streg i Olsens regning, at han af de unge talenter blot har formået at gøre Riza Durmisi til stamspiller dette efterår. Og det er her, en ny landstræner skal tage fat. Han skal integrere spillere som Sisto, Jørgensen, Fischer, Poulsen og ikke mindst Højbjerg og Andreas Christensen. Ikke bare i truppen, men i den faste startopstilling.

Det bør være ensbetydende med et farvel til en håndfuld af de spillere, der har været Olsens faste følgesvende i anden halvdel af hans landstrænertid. 36-årige Lars Jacobsen kan spille sin sidste landskamp i morgen, selv om han fortsat har et højt bundniveau, og en afløser ikke just banker knaldhårdt på døren. Det gør til gengæld en substitut for William Kvist, som, jeg mener, fortsat har en rolle at spille i truppen, når han er i bedre form, end han var lørdag. Men hans startplads bør efterhånden gå til Andreas Christensen, der har spillet den defensive midtbane på U-landsholdene.

Også Thomas Kahlenberg, der spiller fremragende i Superligaen men faldt til bunds i Stockholm, ligner sammen med ligeledes 32-årige Jakob Poulsen en spiller, som en ny landstræner ikke nødvendigvis bør have i spil til sine startopstillinger. De har hørt Olsens tid til. Til gengæld skal en Michael Krohn-Dehli i form fortsat have en rolle at spille, selv om også han er 32 år.

Alt dette afhænger naturligvis af, om kampen i morgen aften overhovedet bliver Morten Olsens sidste i spidsen for det danske landshold. Om enten han selv, DBU eller de to parter i fællesskab beslutter at sige ’nok er nok’ i tilfælde af et samlet nederlag til svenskerne. I går ville Olsen ikke sige noget om, hvorvidt han vil trække sig, hvis Sverige snyder Danmark for EM-billetten.

Men der er naturligvis også den mulighed, vi alle håber på. Den, der gør et tidligt farvel til Morten Olsen, aldeles overflødigt. Alt, det kræver, er en dansk sejr på 1-0 i en udsolgt Telia Parken i morgen. Så er Danmark til EM, og Olsen er i sædet frem til sommer.

Det vil fortsat være den perfekte afsked for en mand, der har fortjent en ærefuld en af slagsen.