Landstræner Morten Olsen afslører, at Christian Eriksen ikke bliver klar til EM-kvalifikationskampen mod Albanien.

Når Danmark skal forsøge at tage en vigtig sejr i kampen mod Albanien, bliver det uden Christian Eriksen, fortæller Olsen.

»Jeg må indrømme, at der ikke er meget grund til at tro, at han bliver klar til den første kamp, men der er stadig en anden kamp, selvom den følger tæt efter. Han er i hænderne på hans egne behandlere i Tottenham, der kender ham rigtig godt. Så tager vi det dag for dag,« siger Morten Olsen, der er fortrøstningsfuld omkring situationen.

»Vi har prøvet det før, at man forbereder sig på noget, der falder sammen. Så må man finde en ny løsning, og det er nu engang holdets opgave at løse det.«

Eriksen var heller ikke med i Tottenhams kamp mod Everton lørdag, og han er fortsat tvivlsom til kampen næste mandag mod Armenien.