Landstræneren var enormt skuffet efter nederlaget til Portugal

Så tæt på, og så alligevel så langt fra. Efter et fantastisk comeback af Danmark, så lykkedes det ikke for danskeren at hive bare et enkelt point med fra opgøret mod Portugal.

- Skuffelsen er enormt stor. Mod Holland var vi nok heldige, men i dag var vi direkte uheldige med ikke at få et point, sagde Morten Olsen til TV2 Sporten.

Danmark kom bagud 0-2 til portugiseren, men på to kasser af Nicklas Bendtner, så så det ud til, at Danmark skulle levere endnu et mirakel ved EM i Polen og Ukraine. En sen scoring til Portugal fik dog danskerne ned på jorden.

- Ser man på forløbet, så spiller vi en dårlig 1. halvleg. Samtidig får vi skader, selvom det ikke skal lyde som en undskyldning, men Zimling var vigtig for vores opspil. Efterhånden kom vi dog bedre med, og vi fik udnyttet rummet bag Ronaldo langt bedre, siger Morten Olsen.

- Vi var enige om, at det var vigtigt med vores første mål, så var chancen der stadigvæk, og så skulle vi i første omgang gå efter uafgjort. Det var lige ved og næsten, men det skete ikke, og nu står vi samtidig tilbage med en masse skadede spillere.

- Nu må vi kigge frem mod næste kamp og se, om vi kan få point mod tyskerne, siger Morten Olsen.