Morten Olsen insisterer på, at selv om startopstillingen, han har i hovedet, er fastlagt, så er den også dynamisk.

Opstillingen mod Australien vil sandsynligvis være identisk med start-11’eren mod Holland, men en dårlig præstation mod Australien eller til træningerne den næste uge kan få konsekvenser for de udvalgte spillere.

- Jeg kan have en startopstilling i hovedet i et par uger, men den kan blive rykket, når jeg ser spillernes form, og så ændrer jeg mening. Der er absolut noget at spille for både i kampen mod Australien og i næste uges træninger for både de startende og reserverne, siger Olsen.

Han slår fast, at det handler om form. Derfor vil han ikke tøve med at bruge træningerne i Ukraine som afsæt for startopstillingen til Holland-kampen 9. juni.

- Mod Australien skal vi pejle os ind på, hvem der skal starte mod Holland. Men der er en uge baget er, hvor man kan spille sig på eller af. Det handler om form. Det siger jeg, fordi hvis der er to eller tre, som ikke rammer dagen, har vi ikke en chance mod de hold, vi skal møde. Alle skal ramme topformen, siger Olsen, der heldigvis ser en komplet fit trup nu i forhold til inden VM i 2010.

- Det er et andet billede nu end dengang. Vi har næsten alle i t, hvilket er fantastisk. Derfor har vi nogle forventninger til os selv, men hvis man ser realistisk på det, er det ikke os, der skal videre fra gruppen, det er de andre hold. Der er ingen, der kan kræve, at vi skal videre, men vi vil selvfølgelig videre. Den forskel skal bare ikke blive en sovepude.