Morten Olsen er overbevist om, at Tyskland går hele vejen og slår Spanien i EM-finalen. Samtidig ærgrer han sig stadig over, at Danmark ikke gik videre til kvartfinalen.
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det er med blandede følelser, han følger med i EM. På den ene side ærgrer Morten Olsen sig over, at det ikke blev til en kvartfinaleplads til Danmark. På den anden side glæder han sig over den spillemæssige kvalitet, slutrunden har budt på.Det er spil med fokus på bold, kombinationer, angreb og det kreative frem for den destruktive, afventende, kynisk kalkulerende måde at forsøge at vinde kampe på, mener Olsen. Det er med bund i den tendens, at han mener, at Tyskland og Spanien vil mødes i finalen, og at Tyskland ender med trofæet.
- Jeg vil sige, at Tyskland vinder EM. Spanierne har været overbevisende i boldbesiddelse, mens tyskerne kommer nemmere til chancer. De er mere dynamiske i deres spil, men omvendt får de nu i spanierne en slags modstander, de ikke har været ude for endnu, nemlig et hold med mere boldbesiddelse end dem selv, siger Olsen.
De to mandskabers offensive kvaliteter er uovertrufne, men angrebet starter helt nedefra, som Olsen understreger, og derfor peger han på de to holds midterforsvarere, som har overrasket ham mest.
- De to holds kvaliteter som forsvarende hold kan gøre en finale spændende. Især spanierne har imponeret mig, Ramos og Pique har spillet fantastisk, må jeg sige. De to har sammen med tyskernes Mats Hummels og Agger været EMs bedste forsvarere, siger Olsen, der ser disse typer af forsvarere som en tendens ved EM.
- Både spanierne og tyskerne har vist - og det er også noget, man forsøger at få ind i udviklingen i Danmark - at man skal kunne forsvare mand mod mand. Alt det med, at man skal bakke hinanden op, er yt. Skal du til tops, kræver det et forsvar, som kan spille mand mod mand - og det er de fire spillere de bedste eksempler på. Det har været en fornøjelse at se den del af spillet under EM, siger han.
Til gengæld ser han ikke en tendens i det tremandsforsvar, Italien eksempelvis har praktiseret. Det kan være en mulighed, men kun mod hold som Spanien, der ikke spiller med en decideret angriber.
- Italien startede lidt overraskende med et tremandsforsvar, men det gjorde de, fordi spanierne spillede mod dem uden en dyb angriber. Det er kun overfor Spanien, man kan spille med et tremandsforsvar, og Italien havde haft tid til at forberede sig til det scenarie, fordi det var den første kamp, siger han.
- Når man først er videre, har man ikke tid til sådanne omstillinger i holdet. Det så man eksempelvis med franskmændene, der ikke havde tid til at indøve det mod spanierne, siger Olsen, der blev positivt overrasket over Italiens kvartfinale mod England.
- Som de spillede i kvartfinalen, overraskede italienerne mig. Men når det er sagt, var der noget, som England slet ikke havde læst mod italienerne. Hvis man som englænderne spiller med en flad firekæde, der ikke stempler op, har Pirlo dejlig tid og plads til at spille på, hvilket han benyttede fint sig af, siger han.
De fire hold, som er kommet i semifinalen afslører en tendens, som man ifølge Olsen kunne være mere bekymret over. En tendens, der kort kan beskrives som, at det er pengene, der taler.- Holdene i semifinalerne er fire store fodboldnationer, sådan som det skal være til et EM. Det, som er en tendens, og som vi egentlig ikke kan gøre noget ved, er, at det er pengene, der taler. Det er pengenes magt, man ser. Hvis man ser på Spanien, Italien, Tyskland og egentlig også Portugal, så er det nogle af de største ligaer i verden, og spillerne spiller i store CL-klubber, siger Olsen og fortsætter:
- At spille og følge med i det tempo er for andre hold uhyre svært. Selv franskmændene havde problemer, for de har heller ikke så mange spillere på det niveau. Det er så op til hold som vores at overraske, men jeg må sige, at det næsten er umuligt efterhånden, siger Olsen og erkender, at det måske ikke er så umuligt endda.
- Et hold som Danmark skal da tro på det, og det gjorde vi også. Jeg synes jo, at vi var så tæt på, som vi kunne være. Det, der ærgrer mig, og som stadig ligger i mit baghovedet, er, at vi ikke skulle have lukket modstanderne ind i kampene. Det irriterer mig eksempelvis, at tyskerne fik det sidste mål. Nu har jeg set kampen igen, og de har ikke en chance i anden halvleg.
- Jeg har også kun fået respekt udefra på grund af den måde, vi spillede på, men det er jo også det, vi udtog spillere efter. Hvis du ser Portugal-kampen havde vi en boldbesiddelse på 60 procent både i første og anden halvleg. Jeg siger ikke man vinder kampe på at have bolden mest, men vi har ikke været helt væk fra dem, og det ærgrer mig i dag, at vi ikke kunne få det ene point, for så var vi kommet i kvartfinalen.
