Morten Olsen: Nicklas Bendtner starter med allerstørste sandsynlighed inde i den vigtige EM-kvalifikationskamp mod Norge.

Nicklas Bendtner starter sandsynligvis inde, når Danmark lørdag aften spiller den vigtige EM-kvalifikationskamp mod Norge.

Det sagde landstræner Morten Olsen på fredagens pressemøde.

- Hvis holdet skulle sættes lige nu, ville Bendtner spille fra start, sagde landstræneren.

Dermed kommer den skade, Arsenal-angriberen pådrog sig tidligere på ugen, ikke til at betyde ændringer i angrebet på det danske hold. Nicklas Bendtner er kommet sig over ankelskaden.

Startopstillingen bliver ifølge Olsen: Thomas Sørensen - Lars Jacobsen, Zanka, Agger, Silberbauer - Chr. Poulsen, Chr. Eriksen, Kvist - Rommedahl, Bendtner, Krohn-Dehli. Olsen vil dog ikke afsløre, om Silberbauer spiller højre eller venstreback.