KØB PLUS!

Officielt: Zimling på plads i Mainz

Den danske landsholdsspiller Niki Zimling forlader Club Brugge til fordel for et ophold i Bundesligaen

Den danske landsholdspiller Niki Zimling er nu på plads i den tyske klub Mainz 05. Den løbestærke midtbanespiller har underskrevet en kontrakt af fire-et-halvt års varighed med klubben, der i øjeblikket indtager 7. pladsen i Bundesligaen. 
 
27-årige Zimling gennemgik et lægetjek i Mainz fredag aften, og tidligt på aftenen blev han så præsenteret i den røde trøje. 

- Det er karrierens næste skridt for mig, og jeg glæder mig til at spille i Bundesligaen. Jeg kender holdet en smule gennem en testkamp, jeg spillede mod dem med Brugge i Marbella. Det er et meget velfungerende mandskab, der spiller meget struktureret fodbold. Dette gode indtryk fik jeg også i mit møde med cheftræner Thomas Tuchel, siger Zimling på mainz' hjemmeside, hvor han kalder sit skifte for en 'stor beslutning'.

Ifølge sporten.dks oplysninger betaler Mainz i omegnen af 22,5 millioner kroner for at lokke Niki Zimling ud af kløerne på Club Brugge. 

Læs også: