Felix Magath er færdig i Wolfsburg. Det bekræfter klubben her til eftermiddag

Felix Magath er efter en usædvanlig dårlig sæsonstart blevet fyret i Bundesliga-klubben Wolfsburg, der har danskerne Simon Kjær og Thomas Kahlenberg er i truppen. Allerede tidligere på dagen havde flere tyske medier opsnappet nyheden, men nu har klubben bekræftet.

- Vi vil gerne takke Felix Magath. Han har under sine to perioder i Wolfsburg vist et enormt engagement og opnået store ting for vores klub, byen Wolfsburg og sporten som helhed i regionen. Fokus ligger nu på de kommende kampe, hvor det gælder om så hurtigt som muligt at få kontakt til midterfeltet i Bundesligaen, siger bestyrelsesformand Francisco Garcia-Sanz til klubbens hjemmeside.

Træneren for klubbens amatørhold Lorenz-Günther Köstner tager over på midlertidig basis, og forlydenderne i den tyske presse går på, at den tidligere sportsdirektør i Bayern München Christian Nerlinger er favorit til at overtage jobbet.

Wolfsburg ligger sidst i Bundesligaen.

tipsbladet.dk