Liverpool har sikret sig øget konkurrence på målmandsposten i næste sæson.

Som rygtebørsen længe har spået bliver det den 22-årige tysker, Loris Karius, fra Mainz, der fremover skal tage kampen op med Simon Mignolet.

Karius nævner Jürgen Klopp som den store årsag til, at han har skrevet under med Liverpool, og manager er da også selv svært begejstret med sit nyeste indkøb.

»Jeg er meget tilfreds med, at det lykkedes os at få fat i ham så hurtigt, og at Loris har vist så stor lyst til at komme til Liverpool, selvom mange andre klubber også var interesseret i ham.«

»Jeg ved, at han vil være med at gøre os endnu bedre på positionen, og jeg ser frem til at arbejde sammen med ham og alle vores spilleren, når vi skal igang med opstarten,« siger Klopp til Liverpools hjemmeside.

Loris Karius får trøje nummer 1 og har ifølge Liverpool skrevet under »en lang kontrakt.«