Hvis Roberto Martinez bliver fyret i Everton, kan den næste manager hos de blå fra Liverpool hedde Joachim Löw. Den tyske landstræner er overraskende blevet favorit til at overtage jobbet.

Evertons fans er begyndt at lægge pres på ledelsen for at få fyret manager Roberto Martinez efter en ret skuffende sæson for Liverpool-klubben.

I lørdagens 2-1-sejr mod Bournemouth kunne man også se tilskuere på stadion med skilte, der ønskede ’Martinez Out’.

Flere medier melder, at oddset på en helt bestemt træner er styrtdykket. Og her er tale om ingen ringere end den tyske landstræner, Joachim Löw.

Artiklen fortsætter under billederne.

Utilfredsheden med Martinez var tydelig på Goodison's Park lørdag.
Utilfredsheden med Martinez var tydelig på Goodison's Park lørdag. Foto: Jason Cairnduff
Vis mere

Foto: Phil Noble
Vis mere

Betting-firmaet Betfair har sænket oddset på Joachim Löw som Everton-manager fra at give 33 gange pengene igen til nu at give to gange igen.

Den tyske verdensmester satte i 2015 en underskrift på en kontrakt med det tyske fodboldforbund, der gjorde ham til træner til og med VM i 2018, men skulle angiveligt have en klausul i sin kontrakt, der giver ham lov til at tale med klubhold.

Britiske Daily Mirror skriver, at 56-årige Löw skulle være interesseret i at hjælpe Everton til at blive en Champions League-klub, såfremt der er penge at arbejde med, og her skulle Everton-ejer, Farhad Moshiri, være klar med små 200 millioner pund, tilsvarende 1,9 milliarder danske kroner.

Tyske kilder siger dog, ifølge det britiske medie, at Löws klausul kun dækker Champions League-klubber. Alligevel er oddset dog faldet meget drastisk de seneste dage.

Roberto Martinez, der har tre år tilbage af sin kontrakt med Everton, blev spurgt til sin fremtid hos the Toffees efter Bournemouth-kampen, hvor han sagde, at han ikke havde fået indikationer fra ledelsen om, at han skulle være fortid på Goodison’s Park efter denne sæson.

Hvis ikke Joachim Löw ender hos Everton, er de andre favoritter til jobbet den afgående Manchester City-manager, Manuel Pellegrini, Evertons tidligere træner David Moyes samt den unge Bournemouth-træner, Eddie Howe.