KØB PLUS!

Odds rasler ned: Villa til Swansea?

Ifølge det anerkendte betting-firma Sky Bet er David Villa tæt på et chokskifte til Michael Laudrups Swansea.

David Villa til Swansea.

Umiddelbart lyder det vel til at være en stor saftig juleand. Men står det til det anerkendte britiske betting-firma Sky Bet, kan der meget vel være noget om snakken.

Således er oddsene på det mildest talt overraskende skifte torsdag faldet drastisk fra 40 - 1 til nu at være 1 - 1. Det vil sige, at man kun får en flad 20-krone igen, hvis man spiller en 10'er på skiftet.

- Det er bestemt en overraskende udvikling, men at dømme ud fra størrelsen af indsatserne, ser det ud til at, at nogen ved noget, vi ikke ved, siger Sky Bets Chris Spicer til sportinglife.com.

David Villa har efter en langvarig skade været forvist til bænken hos mægtige FC Barcelona, hvorfor han givetvis savner spilletid. Derfor kan et muligt chokskifte i vinterpausen give mening, mener Chris Spicer.

- Muligheden kunne være, at Barcelona vil gøre det muligt for den spanske angriber at forlade klubben på en låne-aftale i den hensigt, at han kan genvinde formen efter sin brækkede ben. Han har været langt fra topformen, siden han vendte tilbage i starten af sæsonen.

At det netop er Swansea, der tilsyneladende er den mest sandsynlige bejler, giver også mening, vurderer Chris Spicer.

- 'Svanerne' forekommer som gode bejlere, når man tænker på deres nuværende spanske islæt og deres ambition om at spille attraktiv fodbold.

Læs også: