Erik Sviatchenko havde flere muligheder for at skifte til Premier League, The Championship og Italien, men han ville allerhelst til Celtic.

Så gik drømmen i opfyldelse for Erik Sviatchenko.

Den nu tidligere FC Midtjylland-forsvarer er officielt præsenteret i Celtic efter at være blevet solgt for lidt over 15 millioner kroner, men havde han ønsket det, så kunne han meget vel være havnet et andet sted end Skotland. Det siger han i et interview med Daily Record.

»Jeg kunne være taget til Italien eller The Championship (næstbedste række i England, red.) og sidste år Premier League,« siger Sviatchenko og fortsætter:

»Jeg sagde nej (til Premier League), fordi jeg så Celtic som en meget større klub end nogle af dem, som er i Premier League.«

Med til historien hører dog, at Erik Sviatchenko ser Celtic som et springbræt til Premier League.

Over for avisen lægger Erik Sviatchenkos mellemmand, Allan Bak Jensen, ikke skjul på, at danskeren er imponeret over Celtic og atmosfæren omkring den traditionsrige klub, som har »42.000 sæsonkortholdere og 50.000 mennesker til hjemmekampene,« som mellemmanden udtrykker det.

Erik Sviatchenko bliver den ottende dansker i Celtic.

 

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook