Ny 3-0-sejr til Agger og Liverpool

Luis Suarez scorede to gange, da Liverpool FC med danske Daniel Agger på holdet besejrede Sunderland 3-0.

Det kører i olie for Daniel Agger & co. i Liverpool FC i øjeblikket.

I aften i den engelske Premier League blev Sunderlands nedrykningsaspiranter besejret 3-0.

Hermed kom storklubben, der gennem årene har erobret masser af betydende titler, ud af julen og nytårets fire spillerunder med tre sejre og et nederlag, hvilket bringer dem op på en foreløbig ottendeplads med 31 point i 21 kampe.

Før kampen mod Sunderland havde Daniel Agger til Liverpool FCs hjemmeside ellers skældt ud over sæsonens mange svingende præstationer.

- Når du spiller for en klub som denne, så er du nødt til at være motiveret hver gang. Det er fuldstændig ligegyldigt, hvad resultatet var i sidste uge. Hvis du ikke er motiveret, så bør du ikke spille her, lød den danske landsholdsspillers verbale opsang til sig selv og holdkammeraterne.

Det kan ikke udelukkes, at der i optakten til kampen mod Sunderland var blevet lyttet til Daniel Aggers ord. Ihvertfald spillede Liverpool en fin kamp, hvor man fra start valgte at gå offensivt til værks.

Liverpool kunne have bragt sig foran allerede i det 12. minut. Men Stewart Downings kvalificerede afslutningsforsøg på frispark blev glimrende reddet af Sunderland-målmand Simon Mignolet.

Imidlertid skulle der kun gå syv minutter yderligere før Raheem Sterling på et veltimet lob sendte bolden i Sunderlands netmasker.

Liverpool FC, der i Daniel Agger havde en solidt spillende midterforsvarer, gik til pausen med en føring på 2-0, da Luis Suarez med sæsonens 14. fuldtræffer scorede fra en spids vinkel.

Med lidt held var Sunderland dog også kommet på måltavlen. Imidlertid var hverken James McClean eller David Fletcher tilstrækkelig skarpe, da chancerne bød sig.

Efter pausen satte Liverpools landsholdsspiller fra Uruguay, Luis Suarez, trumf på, da han på Steven Gerrards fremragende lagte aflevering scorede til slutfacit 3-0. Hermed er han kun én fuldtræffer efter Manchester United-angriberen Robin Van Persie, der ligger nummer et på Premier Leagues topscorerliste med 16 mål.

Blandt tilskuerne til kampen mellem Liverpool og Sunderland på Anfield Road var Daniel Sturridge. Angriberen havde tidligere på dagen valgt at skifte fra Chelsea til Liverpool på en langtidskontrakt af ukendt varighed.

- Jeg er meget ydmyg og lykkelig over at være her. Jeg har ikke bare skrevet under for at være her i et par år og så smutte videre, siger han til Liverpool FCs hjemmeside.

Læs også:

Lige nu på BT PLUS

Mode og skønhed
Effektivt 14 dages video trænings- program

Effektivt 14 dages video trænings- program

07/08
Mode og skønhed
Kom i form på hjul - på 8 uger

Kom i form på hjul - på 8 uger

29/04
Mode og skønhed
2,5 pct: Historisk lån på gaden

2,5 pct: Historisk lån på gaden

26/08
Mode og skønhed
Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

15/08