Nu langer også Olsen ud efter UEFA

Først var det FC Nordsjællands Kasper Hjulmand, der revsede UEFA's censur, og den kritik bakker Morten Olsen nu op om

Landstræneren valgte at bruge noget af sit pressemøde mandag i forbindelse med udtagelsen af ligalandsholdet på at bakke det udfald op, som Kasper Hjulmand kom med mod UEFA før FC Nordsjællands.

Her var Hjulmand ude for at kritisere UEFA's egen dækning af episoden mod Shakhtar Donetsk, hvor Luiz Adriano løb ned og scorede, selvom alle forventede, at de danske mestre skulle have bolden tilbage, efter at dommeren havde ladet bolde falde. Dermed brød brasilianeren de uskrevne regler om fair play.

- Det handler om UEFA's håndtering af det her. Alle citater omkring Adrianos mål og selve målet blev aldrig lagt på UEFA's hjemmeside, og når det handler om brud på fodboldens værdier, så skal UEFA træde i karakter. Ellers er alle deres fairplay kampagne bare søde ord uden værdi, sagde en vred Kasper Hjulmand.

Og FCN-træneren fik altså mandag fuld opbakning fra Morten Olsen, der altså ikke er bange for, om han lægger sig ud med fodboldforbundet.

- At det ikke bliver nævnt dagen efter, det er det, der på godt dansk kaldes en ommer.

Opdateres.

Læs også: