Strømsgodsets Champions League-eventyr blev en særdeles kort fornøjelse. Første kvalifikationsrunde blev endestationen, da det onsdag aften blev til 0-2-nederlag ude mod rumænske Steaua Bukarest.

Det norske mesterhold, der har David Nielsen som cheftræner og unge Patrick Olsen i spillertruppen, havde tabt det første opgør 0-1, og det blev således til et samlet 0-3-nederlag.

Steauas to scoringer onsdag faldt i kampens sidste 20 minutter.

Der var til gengæld dansk succes, da Malmø FF med danske Robin Olsen på mål vandt 1-0 ude over lettiske Ventspils. Med 0-0 i det første opgør rakte sejren lige nøjagtig til avancement for de svenske mestre.

HJK Helsinki, der har den tidligere Brøndby-målmand Michael Tørnes mellem stængerne, gik også videre til næste kvalifikationsrunde. Holdet vandt - efter at have spillet 0-0 i det første opgør - hjemme med 2-1 over makedonske Rabotnicki.