KOMMENTAR

Jeg dypper utvivlsomt tæerne i de stærke følelsers farvand her.

Det var nedslående at sidde foran tv-skærmen i aftes. Det hele skulle jo egentlig handle om et bemærkelsesværdigt resultat på Brøndby Stadion. Det skulle handle om klubknægten Mike Jensen som matchvinder i sin sidste hjemmekamp i blåt og gult, om fornemmelsen af, at der virkelig ER kommet gods i Brøndby-holdet, om Quincy Antipas' voldsomme betydning for sin nye arbejdsgiver og altså primært om det sjældne faktum, at traditionsklubben ude fra den københavnske vestegn endelig formåede at besejre FC København i en særdeles betydende fodboldkamp.

Tænk, Brøndby holdt DM-favoritterne fra at score i 120 minutter. Nu taler de færreste om alt, hvad der egentlig kunne lægge scene til en rigtig god fornemmelse i Brøndby.

Mike Jensen fejrede efter slutfløjt sit emotionelle øjeblik nede bag den mest berømte endetribune i dansk fodbold, og der var en håndfuld fans, som listede sig ind for at kramme klubknægten på hans sidste aften på hjemmebane. Jeg havde oplevelsen  af, at de fik lov til det. Jeg havde også oplevelsen af, at kontrollørerne - måske som Mike Jensen påvirket af Brøndbys fine aften - bare derfra lod alle tilskuerne fra stadionets sydside strømme ind på græsset for at fejre aftenen. Ja, for man så jo, hvordan Brøndby-fans på græsset blev en festlig oplevelse, da klubben forrige uge besejrede Silkeborg på udebane.

Hvis det virkelig var en bevidst beslutning at lade tilskuerne sive ind på stadion - og jeg fik overhovedet ikke bedømt på alle optagelserne på 3+ en anden fornemmelse - var det en idiotisk beslutning. Hvis det virkelig var en bevidst beslutning 'at lade alle restriktioner være' - som jo vitterligt var ønsket fra klubbernes ledelse ifølge politiinspektør Michael Kristiansen fra Københavns Vestegns Politi - var det himmelråbende naivt, når man bare lige bruger fem sekunder på at indregne den historik, der er forbundet til opgørene mellem Brøndby og FC København.

Et par tusinde Brøndby-fans blev ikke forhindret, mens de stille og roligt trissede ned mod den modsatte endetribune, hvor tilskuere med forkærlighed for FC København stadig stod og fordøjede det overraskende nederlag. Nåede der at gå mere end 15 sekunder, før det første romerlys blev sendt over mod rivalernes fanlejr?

Derfra skulle det gå galt, og hvis det virkelig lykkedes fansene at beskytte hinanden i en grad, så der ikke er tilskadekomne i dag, er det overraskende lykkeligt. Det lignede i et kort moment en konfrontation, der kunne have fået katastrofale følger - hvilket også i dag er politiets analyse.

Og dermed blev det vigtigste opgør for dansk fodbolds kommercielle udvikling slået tilbage til nul. Nu tygger man på sanktionerne, og de kan komme fra mange kanter. DBUs disciplinærudvalg sidder med magt til at sanktionere i en grad, der kan få betydende indflydelse på Brøndbys økonomi, hvad enten det ender med bøder eller kampe med tomme tribuner. Politiet skal evaluere på aftenen uden restriktioner og vil afgjort presse på for at skabe en fremtid, der ikke er båret af tillid til hverken kontrollører eller fansenes egendisciplin.

Her fra sidelinjen må jeg også bare for helt egen regning konstatere, at de tv-billeder, der i dag når frem til alle danskerne, næppe gør noget positivt overhovedet for den brede offentligheds lyst til at kaste penge efter oplevelsen på stadion.

Jeg ved ikke en dyt om, hvordan man sikrer et fodboldstadion. Jeg skal ikke forsøge at bilde et eneste menneske noget andet ind. Jeg ved kun, at FCK og Brøndbys tilskuere på de gode aftener er enorme, uundværlige motorer for stemningen og attraktionsværdien i dansk fodbold.
Nu er det bare igen historien om et negativt fortegn, og dansk fodbold fortjener mere end bare retorisk afstandtagen til onsdag aften.