Nadia Nadim er blandt de bedste indenfor sin sport, hun er snart uddannet læge, og nu vil hun også forme fremtidens fodbold som idrætspolitiker. Var der nogen, der sagde ildsjæl?

Hun kan næsten ikke stå stille, når hun taler. Armene svinger rundt, når hun fortæller, og smilet står bredt fra øre til øre. Og når Nadia Nadim tager fodboldstøvlerne på for det danske landshold, ved hun godt, at hun er et idol. At hun er en af de landsholdsspillere, befolkningen kender bedst.

Og skulle det ikke være nok, at Nadim er to semestre fra at være færdiguddannet læge og en af landets bedste fodboldspillere, er hun også gået ind i det fodboldpolitiske liv.....


Nadia Nadim er blandt de bedste indenfor sin sport, hun er snart uddannet læge, og nu vil hun også forme fremtidens fodbold som idrætspolitiker. Var der nogen, der sagde ildsjæl?

Hun kan næsten ikke stå stille, når hun taler. Armene svinger rundt, når hun fortæller, og smilet står bredt fra øre til øre. Og når Nadia Nadim tager fodboldstøvlerne på for det danske landshold, ved hun godt, at hun er et idol. At hun er en af de landsholdsspillere, befolkningen kender bedst.

Pigen, der er født i Afghanistan og flygtede fra krig og ødelæggelse med sin familie. Kvinden, der læser til læge ved siden af fodbolden. Landsholdsspilleren, der er sig selv og siger sin mening.

Det indbragte hende kort inden EM-slutrunden Medieprisen uddelt af Danske Sportsjournalister. Med den fulgte en pris på 50.000 kroner, som Nadim har valgt at donere til børn i nød.

Og årsagen til, at hun vandt prisen, er egentligt meget simpel. Hun er Nadia Nadim, hun er sig selv og vil gerne være imødekommende over for alle. Så er det sådan set ret simpelt og nemt at være Nadia Nadim.

»Jeg synes, det er fedt, at der er så meget opmærksomhed på holdet generelt. Også at der er så mange, der ved, hvem jeg er, og går op i, hvad jeg laver. Det synes jeg faktisk er ret fedt. Men jeg gør ikke noget bestemt for det. Jeg tager det, som det kommer,« fortæller Nadim til BT før en træning under EM-slutrunden.

Foto: Henning Bagger
Vis mere

Til daglig spiller Nadia Nadim for Portland Thorns i USA. Det er derovre, at fodbolden tages mest seriøst og fylder mest. Hvor fansene tælles i tusinder og ikke i hundreder.

Det er den 29-åriges anden klub i USA, og hun mærker virkelig, at interessen er anderledes end i Europa.

»Mange lande er på vej op, men der er ikke noget, der kommer i nærheden af USA lige nu. Det gør det ikke. Og det handler om det hele. Det er bare større. Til vores kampe har vi sindssygt mange tilskuere, og generelt i ligaen er der mindst 5-6.000 tilskuere på de mindste stadions. Det er allerede dér et kæmpe skridt i forhold til de europæiske klubber. Man kan godt forstå, hvorfor det amerikanske landshold er så stærkt, som det er, når man ser, hvordan de træner, og hvordan ungdomskulturen er. Man kan godt bruge USA som noget at stræbe efter,« lyder det fra Nadia Nadim.

Foto: Henning Bagger
Vis mere

Det amerikanske folk har taget Nadim til sig, ligesom hun er blevet ret vild med den amerikanske mentalitet.

»Det er så forskelligt et land afhængigt af, hvor man er henne. Jeg var i New Jersey, og dér elskede jeg det. Det var meget amerikansk. Nu er jeg i Portland og kan godt lide at være dér, men det er meget som i Europa. Meget laid back. Men jeg kan generelt godt lide den amerikanske mentalitet. Folk er meget åbne og let tilgængelige,« fortæller hun.

Det er især noget, der henvender sig til sportsverdenen. Sport bliver behandlet på en helt anden måde, fortæller Nadim, hvor der er en helt anden heltedyrkelse, end hun ellers har oplevet.

»Det er vanvittigt, uanset hvilken sport det er. Baseball for U12, hvor der er 40.000 mennesker, der følger med. Hvad sker der lige der? Så har de også deres college, hvor hele skolen er med. Så måske er det lidt nemmere at være atlet i USA. De har det i sig. De er heller ikke bange for at sige, her har vi en... I Danmark er der lidt Jantelov og ' tag det lidt med ro'.

Det er mere afdæmpet i Danmark, hvor det i USA... Hvis man er god til noget, er de ikke bange for at dyrke det. Det kunne vi sagtens lære noget af.«

Skulle det ikke være nok, at Nadim er to semestre fra at være færdiguddannet læge og en af landets bedste fodboldspillere, er hun også gået ind i det fodboldpolitiske liv. Således er Nadim medlem af DBUs kvindekommission, der mandag kom med sit første udspil til forandrede forhold for kvindefodbolden. En verden, Nadim ikke har tænkt at lægge bag sig, når hun om 10 år formentligt har lagt støvlerne på hylden.

Foto: Henning Bagger
Vis mere

»Om 10 år er jeg nok læge, har min egen klinik, og så er jeg højst sandsynligt i en FIFA/ UEFA/ DBU-kommission, hvor jeg er med til at forme fodbolden.«

Dér kan man jo sige, at du allerede har taget lidt hul på det som medlem af DBUs kvindekommission. Hvad betyder det for dig at være med til det arbejde?

»Det betyder rigtig, rigtig meget. Nu har jeg oplevet det på egen krop, og jeg ved, hvor meget det betyder for en fodboldspiller, at der er fine vilkår. Jeg har set udvikling, og vi er på vej i den rigtige retning. 'On the right path', som jeg siger.«

Men det er ikke langt nok endnu?

»Jeg synes, det er første skridt. Man skal heller ikke være grådig. Det tager tid. Man kan ikke ændre verden på en dag, og det er de små skridt, der tæller. 'Inch by inch'. Har du set den Robert De Niro-movie, der hedder det? Den skal du se. Men det er sådan, man skal tænke. Og selvfølgelig vil jeg også gerne være den person, der er med til at sikre, at vi udvikler os i den rigtige retning.«