Fabrice Muamba kan ende med at komme tilbage på banen igen

Fabrice Muamba kan være på vej til et højt overraskende comeback for Bolton Wanderers. Muamba skal ifølge Daily Mirror gennemgå den samme operation som både Ståle Solbakken og Anja Andersen, så fodboldspilleren får indopereret såkaldt hjertestøder - et lille apparat, der kan sætte hjertet i gang med et voldsomt stød, hvis det sætter ud igen, sådan som det skete for Muamba midt under en kamp.

Eksperterne på London Chest Hospital har ifølge avisen undersøgt Muamba grundigt, og de har konstatereret, at hans generelle sundhedstilstand er helt i op. Det er formentlig også derfor han overlevede hjertestoppet. De har på den baggrund givet grønt lys for, at Muamba efter en operation kan starte træningen med henblik på et comeback på fodboldbanen.

Fodboldspilleren, der har været indlagt siden han den 17. marts faldt midt under FA Cup-kampen på White Hart Lane mellem Tottenham og Bolton, forventes at blive udskrevet inden weekenden, og Bolton har fået at vide, at han kan starte med at træne igen kort efter.