Manchester United forsvarede sig til 0-0 i Sevilla og sikrede sig et godt udgangspunkt til returkampen.

For halvandet år siden kostede Paul Pogba svimlende 780 millioner kroner, da Manchester United hentede ham i Juventus som den dyreste spiller i klubbens historie.

Men i 1/8-finalekampen mod Sevilla FC startede midtbanefænomenet på bænken i en af de største kampe i sæsonen for United - vraget og erstattet af den ukendte skotte Scott McTominay, som spillede sin kun ottende kamp i den røde trøje.

På bænken havde Pogba selskab af kreative offensive spillere som Anthony Martial, Marcus Rashford og Jesse Lingard. Man-United-manager José Mourinhos mission var nemlig klar: Få et godt resultat - så må det skønne fodbold komme i anden række.

Og det lykkedes til fulde.

0-0 endte et alt i alt blodfattigt opgør i Sevilla mod stærke Sevilla FC , som var uden Simon Kjær i midterforsvaret. Den danske landsholdsanfører først i sidste uge kunne træne med igen efter nogle ugers skadespause.

Foto: JUAN MEDINA
Vis mere

Slutresultatet kunne Mourinho især takke en mand for: David de Gea.

Uniteds spanske superkeeper viste som så oftest før, hvorfor han betragtes som en af verdens bedste målmænd. I første halvleg kunne englænderne takke den 27-årige målmands verdensklasseredninger for, at det fortsat stod 0-0 ved pausen.

I anden halvleg fortsatte de Gea med at vise, hvorfor han har potentialet til at blive en lige så legendarisk målmand i Manchester United som Peter Schmeichel med et par yderligere sprællemandsredninger, som holdt sit hold inde i kampen om at komme videre til kvartfinalen.

Førnævnte Paul Pogba har haft mere end svært ved at udfolde sit gigantiske potentiale under José Mourinho. I de seneste kampe er han blevet flået ud efter en times spil, eller har startet på bænken.

Soccer Football - Champions League Round of 16 First Leg - Sevilla vs Manchester United - Ramon Sanchez Pizjuan, Seville, Spain - February 21, 2018 Sevilla's Franco Vazquez shoots at goal REUTERS/Jon Nazca
Soccer Football - Champions League Round of 16 First Leg - Sevilla vs Manchester United - Ramon Sanchez Pizjuan, Seville, Spain - February 21, 2018 Sevilla's Franco Vazquez shoots at goal REUTERS/Jon Nazca Foto: JON NAZCA
Vis mere

Nu går meldingerne på, at den 24-årige franske superstjerne er raget uklar med den temperamentsfulde Manchester United-manager.

Derfor måtte han igen se på fra sidelinjen – med forsmået mine – da hans holdkammerater løb på banen til den svære udebaneopgave i Sevilla mod altid giftige Sevilla FC.

Den store midtbanebegavelse er dog ikke mere ude i kulden, end at det var ham, Mourinho sendte på banen, da Ander Herreras blev skadet efter et kvarters spil.

Men han kunne – modsat David de Gea – ikke gøre en forskel for Manchester United i kampen mellem de sidste fire års vindere af Europa League.

United vandt sidste år, mens Sevilla FC tog sig af titlen i de tre foregående år. Så der var egentlig på papiret potentialet til at det kunne blive et højspændt europæisk opgør på det stemningsfulde på Estadio Ramón Sánchez Pizjuán.

Soccer Football - Champions League Round of 16 First Leg - Sevilla vs Manchester United - Ramon Sanchez Pizjuan, Seville, Spain - February 21, 2018 Manchester United manager Jose Mourinho gives instructions to Marcus Rashford REUTERS/Juan Medina
Soccer Football - Champions League Round of 16 First Leg - Sevilla vs Manchester United - Ramon Sanchez Pizjuan, Seville, Spain - February 21, 2018 Manchester United manager Jose Mourinho gives instructions to Marcus Rashford REUTERS/Juan Medina Foto: JUAN MEDINA
Vis mere

Men noget festfyrværkeri blev vi ikke vidne til. Det er da også to hold, som på ingen måder er oppe i højeste gear, selvom de er blandt de sidste 16 hold i mesterligaen.

Sevilla FC kæmper med et finde tilbage til de seneste sæsoners høje niveau under den nye træner Vincenzo Montella. Og hos Manchester United er dampen gået noget af kedlerne efter en pointmæssig god start på sæsonen, og de negative vibrationer, der så oftest omgiver José Mourinho, synes at have fået mere saft og kraft i de senste måneder, eksemplificeret ved Pogba-problematikken.

Og så er Mourinhos mandskab kendt for at parkere bussen og have det svært mod topmodstandere. Således har holdet kun scoret fire mål i 11 af de største kampe i portugiserens tid i storklubben. Den statistik blev ikke forbedret i aftes, selvom resultatet bestemt er glimrende inden returopgøret på Old Trafford..