Manchester United sakker længere og længere bagud i tabellen, men faktisk står det ikke så skidt til.

Sidst Manchester United vandt i Premier League var i slutningen af september. Derfor er man naturligvis raslet ned i tabellen, hvor man før kampen mod Everton er henholdsvis 14 point fra førstepladsen og ti point fra de vigtige Champions League-pladser.

Men manager José Mourinho maner til ro. Manchester United er nemlig på nogle parametre bedre end alle andre klubber, han har været i. Det fortæller han ifølge Independent.

 
Eden Hazard lukke og slukkede til 3-1 med et fantastisk solol-rate og kølig afslutning mod Chelsea.
Vis mere

»Der er forskellige stilarter i fodbold. Vi forsøger at følge vores egen. Jeg har aldrig haft et hold med så meget boldbesiddelse. Jeg har aldrig haft et hold med så meget kontrol over kampene med bolden på fødderne. Jeg har aldrig haft et hold, der skaber så mange chancer,« siger José Mourinho ifølge mediet og leverer sin punchline:

»Hvis vi er i stand til at holde fast i de elementer også være skarpere foran mål og i de defensive aktioner, så bliver vi meget, meget gode«.

Manchester United har ikke tabt i fem kampe i træk og i onsdags tævede man West Ham 4-1. Kampen forinden spillede man 1-1 mod selvsamme hold, og de svingende resultater forklarer portugiseren med, at han er i gang med at genskabe klubbens DNA.

»Jeg er her for at bygge fremtiden og bygge den med et særligt DNA, med en speciel spillestil. Det er en af opgaverne (ved jobbet, red.), men der er andre, og nogle af dem er forbundet med resultater«.

Lykkes det Manchester United at vinde over Everton, rykker de op på sjettepladsen og vil være fire point fra Tottenham på 5. pladsen.