Det engelske fodboldforbund (FA) vil måske i fremtiden ændre reglerne, så trænere og managers  vil blive straffet, hvis de blander sig i lægernes vurdering. Det sker på baggrund af den kontroversielle sag med Chelseas tidligere holdlæge, Eva Carneiro.

Carneiro forlod Chelsea, efter Mourinho kritiserede hende og holdt hende uden for træningerne og kampene. Det skete, efter at Carneiro og fysioterapeuten Jon Fearn løb ind på banen for at behandle midtbanespilleren Eden Hazard i kampen mod Swansea.

Mourinhos håndtering af situation har mødt stor kritik.

Heather Rabbatts, der sidder i hovedbestyrelsen for FA, rådede onsdag til, at Mourinho og hans kolleger i fremtiden med lignende opførsel vil blive straffet for overtrædelse af reglerne.

»Vi er nødt til at tænke på mere effektive metoder, hvis de regler, vi har i øjeblikket, ikke er gode nok,« sagde FA-bestyrelsesmedlem onsdag til ledelsen under et sportstopmøde, der fandt sted på Chelseas hjemmebane, Stamford Bridge.

Læs også:

Der opleves bekymringer hos flere læger i Premier League-klubberne, og derfor mener Rabbatts, at det er vigtigt, at der bliver sat fokus på problemerne ved denne sag nu.

»Der er flere ting, vi er nødt til at kigge på og reflektere over, så vi alle kan blive bedre, når der sker sådan noget, som dette her. Jeg håber virkelig, at vi kommer til at se Eva Carneiro tilbage i spillet igen,« sagde Rabbatts til slut.

Læs også:

Mourinho har tidligere sagt, at Carneiro og Fearn har været »impulsive« og »naive«, da de løb på banen for at behandle Hazard. Mens Premier League-lægegruppen har sagt, at hvis de ikke havde gjort det, var det et brud på det lægeløfte, de har givet.

Chelseas manager blev i sidste uge renset af FA for anklager om diskrimination Carneiro. Men den tidligere Chelsea-læge har efterfølgende klaget over, at FA ikke havde spurgt hende, om hun ville fremsætte en erklæring om, hvad der var sket.